Viden

Direct-to-card eller retransfer: vælg den rette printteknik

Forstå forskellen mellem direkte print på kortet og retransfer, før du vælger teknik til jeres ID-kort.

Illustration av två principer för kortutskrift med färgband respektive transferfilm.

Direct-to-card og retransfer er to metoder til at skrive på plastikkort. Forskellen ligger i, hvordan billedet overføres til kortet. Valget påvirker, hvilke materialer der passer, hvordan resultatet ser ud, og hvilke forbrugsvarer I skal have hjemme.

Direct-to-card skriver direkte på overfladen

I en direct-to-card-printer overføres farven fra båndet direkte til kortoverfladen. Det er en almindelig metode til personal-, besøgs- og medlemskort. Kortet skal have en overflade, der er egnet til printeren og udskriftsmetoden.

Zebra ZC300 med dobbeltsidet udskrift og Evolis Primacy 2 i dobbeltsidet udgave er eksempler, man kan sammenligne, når direkteudskrift passer til opgaven. Kontrollér altid de præcise funktioner for artikelnummeret og, hvilke kort producenten godkender.

Retransfer bruger en mellemliggende film

Ved retransfer opbygges billedet først på en film. Det overføres derefter til kortet. Det giver andre forudsætninger for kantdækning og for visse kortkonstruktioner end, når skrivehovedet arbejder direkte mod kortoverfladen.

Evolis Agilia enkelsidet og Agilia dobbeltsidet bruger retransferteknik. Metoden betyder ikke, at alle plastmaterialer eller alle chipkort automatisk fungerer. Kortmateriale, temperaturtolerance og producentens anbefalinger skal stadig passe.

Kig på det kort, I rent faktisk skal bruge

Et glat hvidt kort og et kort med indbygget chip kan give forskellige forudsætninger ved udskrift. Uregelmæssigheder, kortets opbygning og det ønskede layout skal vurderes sammen. En reel prøve er bedre end at sammenligne to skærmbilleder.

Hvis designet har en mørk baggrund helt ud til kanten, bliver små forskelle tydeligere. Hvis kortet primært har navn, foto og en hvid baggrund, kan andre egenskaber veje tungere. Beslut, hvilket resultat I har brug for, før I vælger den mere avancerede løsning.

Sammenlign hele materialekæden

Til direct-to-card skal I bruge det rigtige bånd og kompatible kort. Retransfer kræver også en film, der hører til systemet. Bånd og film kan have forskellig kapacitet og skal være i den rette mængde før større oplæg.

Beregn prisen pr. godkendt færdigt kort, og medregn begge sider, hvis de skal skrives på. Kontrollér også rengøring og håndtering af forbrugsmaterialer. Sammenligningen bliver vildledende, hvis kun båndprisen regnes for det ene alternativ og hele materialekomsten for det andet.

Træf teknikvalget med et fælles prøvelayout

Brug det samme foto, tekststørrelse, kode og baggrund i begge alternativer. Undersøg kanter, små detaljer og resultatet over chipområder, hvor det er relevant. Test også kortets funktion i det system, det skal bruges i.

Vej derefter volumen, håndtering, tilslutning og eventuelt behov for koder ind. Ingen af teknikkerne gør et RFID-kort behørigt af sig selv. Den elektroniske del kræver det rigtige kort, den rigtige kodning og den rigtige registrering uanset udskriftsmetode.

Spørgsmål og svar

Hvad er den vigtigste forskel?

Direct-to-card overfører billedet direkte fra båndet til kortoverfladen. Retransfer opbygger først billedet på en film, som derefter føres over til kortet.

Er retransfer altid det bedste valg?

Nej. Det afhænger af kortmateriale, ønsket resultat, volumen og omkostning. Direct-to-card kan være fuldt ud tilstrækkeligt til mange almindelige ID-kort. Sammenlign med et reelt prøvelayout.

Kan alle RFID-kort bruges i en retransfer-printer?

Nej. Kontrollér kortets materiale, konstruktion og understøttelse af den aktuelle printer. At teknikken kan passe visse chipkort, betyder ikke, at alle kort er godkendte.

Har retransfer brug for mere end et farvebånd?

Systemet bruger også transferfilm. Kontrollér, hvilke forbrugsartikler modellen kræver, og hvor mange færdige kort kombinationen giver til jeres layout.

Bliver et kort mere elektronisk sikkert af retransfer?

Udskriftsteknikken bestemmer ikke adgangssystemets elektroniske sikkerhed. Den afhænger blandt andet af chip, nøglehåndtering, kodning og, hvordan systemet er konfigureret.