Viden

Etiketter i kulde og fugt: vælg materiale og lim efter miljøet

Kondens, kulde og fugt stiller krav til både etiketmateriale, lim og tryk. Beskriv hele miljøet, før I vælger.

Illustration av etiketter på en plastback och en flaska med kondens.

En etikette kan være velegnet til køleopbevaring, men alligevel løsne sig, når den sættes på et allerede koldt produkt. Derfor skal to spørgsmål besvares: hvordan etiketten påføres, og hvad den senere skal tåle. Materiale, lim og tryk skal vælges til begge dele.

Skel mellem påføring og anvendelse

Påføringstemperatur er temperaturen ved montering, inklusive selve underlaget. Anvendelsestemperatur beskriver forholdene efter, at etiketten er fastgjort i henhold til anvisningen. Det er ikke den samme grænseværdi.

Et produkt, der mærkes tørt og varmt før nedkøling, er et andet tilfælde end en frossen eller kondensvåd overflade. Angiv, hvilket af tilfældene I har, når I anmoder om et materialeforslag. Et generelt ord som køleetikette giver ikke tilstrækkeligt grundlag.

Beskriv overfladen, hvor limen skal hæfte

Pap, glas, metal og forskellige plasttyper kan kræve forskellig lim. Oplys, om overfladen er glat, ru, buet, fedtet eller våd. Angiv også, om etiketten skal være permanent eller kunne fjernes uden at efterlade uønskede rester.

Hvis emballagen varierer mellem leverandører, bør prøven dække de overflader, I faktisk bruger. En etikette, der sidder godt på en ren glasflaske, behøver ikke at opføre sig på samme måde på en blød plastpose.

Vælg materiale og tryk som en kombination

Fugt og slitage kan påvirke både etikettens bæremateriale og selve trykket. Pap kan fungere i visse miljøer, mens andre kræver syntetmaterialer. Ved termotransfer skal båndet være dokumenteret til materialet og kravene.

Zebra 5095 resin er et eksempel på et bånd, der skal vurderes ved materialevalg. Det er ikke en generel garanti for fugttålelighed og passer ikke til alle printere. Båndets mål og kompatibilitet skal kontrolleres separat.

Gå ikke ud fra, at en standardrulle klarer opgaven

Z-Perform 1000D 70 × 32 mm og Z-Perform 1000D 102 × 152 mm er eksempler på standardmaterialer i sortimentet. De må ikke betragtes som verificerede frost- eller kondensetiketter uden kontrol af den præcise produktspecifikation.

En termotransferprinter som ZD421 TT kan være en del af en løsning, men det er den valgte materialekombination og anvendelse, der skal testes. Printerens navn siger ikke, hvad etiketten kommer til at tåle.

Lav en prøve, der efterligner hverdagen

Påfør prøveetiketter i henhold til materialets anvisning, inklusive eventuel tid før de udsættes for miljøet. Test derefter den rigtige køling, kondens, håndtering og rengøring, som forekommer i arbejdet.

Kontrollér efterfølgende, at etiketten sidder fast, at teksten er tydelig, og at stregkoden kan læses. Dokumentér materiale, bånd og printerindstillinger. Hvis mærkningen er afgørende for sporbarheden, skal prøve og godkendelse følge virksomhedens krav, ikke blot en hurtig visuel kontrol.

Spørgsmål og svar

Hvorfor løsner etiketten sig i køleskabet?

Limen kan være forkert til overfladen eller til temperaturen ved påføring. Kondens og snavs kan også påvirke. Kontrollér hele materialets specifikation, og prøv på en reel emballage.

Er køle- og frysetiketter det samme?

Ikke generelt. Temperaturer og påføringsforhold er forskellige. Brug den præcise produktspecifikation i stedet for at antage, at betegnelserne er ligeværdige.

Er en plastetikette nok?

Nej. Bæremateriale, lim og tryk skal alle kunne klare anvendelsen. Et slidstærkt materiale kan stadig have forkert lim eller et tryk, der ikke holder.

Hvilke oplysninger er nødvendige for at vælge rigtigt?

Underlag, temperatur ved påføring, senere temperaturer, fugt eller kondens, ønsket levetid og eventuel kemikaliekontakt. Angiv også printer og trykmetode.

Kan I garantere et materiale uden en prøve?

Gå ud fra dokumenterede specifikationer og en prøve i det virkelige miljø. Særligt krævende mærkning bør godkendes ud fra virksomhedens egne krav til funktion og læsbarhed.